Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

tirsdag den 31. maj 2011

Ønskeindlæg

BOGEN
Man bliver så træt
Gæt lige hvad jeg brændende og meget akut ønsker mig. Nemlig - et krydsnøgleapparat.  Manuel opvinding af alt for meget garn, tager alt for meget af min strikketid. Jeg må straks tilføje dette på min "never-ending" ønskeseddel. Der er laaang tid til jul - suk...

Og når jeg nu er i gang med at ønske: Se lige her: "Retromasker" Den må jeg eje. Her er der virkelig basis for at strikke lækre ting og sager HELE vinteren. Tine Solheim har lavet nogle lækre kreationer.

søndag den 29. maj 2011

I denne spraglede agurketid

132 firkanter i skønne farver
Nu skrider et faktisk fremad med trøjen fra Dale. Jeg har hæklet 152 firkanter og mangler kun 32 samt yderligere 14 til ærmerne (7 til hver). Jeg er nået halvvejs med den strikkede del af ”skørtet” på trøjen, så den tager efterhånden form. Jeg er rigtig glad for det kulørte farvevalget, og glæder mig til at kunne sy det strikkede og det hæklede sammen. Og så håber jeg jo bare, at jeg kan få det til at passe sammen.

Og så stod den jo på hæklekursus i går hos Garnheksen. Underviseren var Hanne Pjedsted, der stod for den flotte pædagogiske opgave at bringe os kvinder ind i hæklekunstens vidunderlige verden. Hyggelig dag som altid :-)
Jordbær og basilikum
Bella, der som altid gerne
ville være med, og ikke forstod det der
 med den lukkede dør.

Det kan godt være, at det regner i den ganske land, men i mit drivhus er der sommer. Jeg har plantet lidt jordbærplanter, og har i dag høstet dette flotte jordbær sammen med de første 2 agurker. Uha det smager skønt. Og i denne agurkeforskræmte tid, spiser jeg med ro og mag egen agurkeavl uden angst for slemme tarmsygdomme, der hærger her for tiden.  Hvis ikke jeg har nævnt det før: JEG ELSKER MIT DRIVHUS


søndag den 22. maj 2011

Søndagsregn

Det kan nu regne ligeså meget, det vil. Inde i min hule er der rart at være. Hundene sover trygt - én varmer mine fødder under bordet og én varmer sig ved masseovnen. Strikketøjet ligger og venter på min udelte opmærksomhed. Skulle man ikke berige sig selv med en kop kaffe og så bare nyde denne regnvejrssøndag. 


Regnen har nu lagt sig som en våd dyne i vores gård - jeg vil gerne trække "regne som det vil" tilbage. Før lå der fliser - det gør der stadig, men de er godt gemt under uanede mængder regnvejrsvand.

Bella er ligeglad, hun vil bare gerne ud at gå tur. Hun er klar. Det er jeg ikke. Jeg vil drikke min kaffe og vente til solen titter lidt frem.

lørdag den 21. maj 2011

Krydderurter




Dagen i dag har stået i krydderurternes tegn. Jeg elsker mine krydderurter. De dufter ubeskrivelig himmelsk. Nu er de pottet om og sat på deres plads. Mine mynter er klippet med (dem med lus) og basilikum står i drivhuset og vokser sig store og stærke sammen med det nylig såede purløg og persillen. Nu skal de bare vokse sig store og stærke, så jeg kan lave kryddersalt og så jeg kan berige vores mad med alverdens lækre smagsoplevelser.

onsdag den 18. maj 2011

Nu med Sjal

Rasmilla sjal i ribs og brun
Der har været lidt stille på strikkefronten hjemme ved mig. Det er dog lykkedes mig at lave mit første sjal færdig – uden at pillet op igen. Jeg havde jo lidt Rasmillagarn tilbage fra kjolen, så der kunne lige blive et fint lille Rasmilla-sjal i farverne Ribs og Chokoladebrunt.

Og så har jeg været forbi Garnheksen i Vejle for at hente resten af Lerkegarnet til min cardigan (som jeg stadig mangler at hækle de sidste 64 firkanter til). Men nu kan jeg begynde at slå op til den strikkede del af trøjen. 

Bella - vores nu 12 uger gammel Flatter – er stadig sød og lækker. Vi er startet til hvalpetræning, og den stolte hundemor, syntes hun er super dygtig Hun er også rigtig dygtig til at hente vores sko. Der ligger fast mellem 2 og 4 sko af forskellig art og størrelse under vores spisebord.

Ponyerne er nu sat til salg. Med blødende hjerte. Men vi får snakket for lidt med dem, så det kunne være dejligt, hvis de kunne komme ud til en familie, der vil hygge om dem. Men der er tydeligvis en vis leveringstid på mirakler. Jeg har fået rundt regnet NUL henvendelser på mine guldklumper.  

mandag den 9. maj 2011

Egenomsorg

Egenomsorg eller en anledning til at berige haven med palnter.

Jeg har været ved tandlæge i dag for at få opereret mit implantat op (for tredje gang). Det har ligesom for vane at falde ud til trods for, at tandlægen gang på gang siger at: "denne gang smutter det ingen steder"!!!!  Jeg er mildest talt på kanten af hysteri, når det står på.

Mynter - med LUS!!!!
Se sådan en omgang kræver jo en form for trøst eller egenomsorg. Her skal man ikke lade en god anledning til at berige sig selv smuldre bort. Så jeg smuttede lige forbi en gartner og købte mig nogle lavendler. De dufter jo så dejligt. Nå ja, og så er der jo nogle lus, der har holdt indflytterfest i mine mynter, så jeg købte også lige en æblemynte. Lusene er især glade for min chokolademynte (hvilket jeg sådan set også er). Så jeg går og overvejer, hvordan jeg lige får dem til at fraflytte mine krydderurter igen.

Jeg har slået masker op til et sjal. ”Tinas sjal” fra Rasmilla – jeg strikker det i resterne fra kjolen (den fra Dale). Jeg mangler kun blonden, så resten af eftermiddagen satte jeg mig i solen med mit strikketøj og noget jordbærkoldskål. Jeg er nemlig blevet ”ordineret” flydende kost, fysisk inaktivitet og uanede mængder penicillin.

fredag den 6. maj 2011

Ribsekjole

En pakke - igen
Jow jow
nu med ny lækker mobil
Så kom posten sørme med endnu en pakke. Vi taler jo om en sand gaveregn, der tilfalder  matriklen for tiden. Pakken var dog ikke adresseret til mig (!!!!), men til Arne (min søde mand). Jeg var nu rimelig klar på, at noget af det, der var i den, var til mig. Uha den laaaaaaange ventetid. Jeg ventede pænt på, at han kom hjem fra arbejde, så han kunne åbne den (det var jo hans navn, der stod på pakken). Kigge på pakken og kigge på klokken, der endelig til sidst blev 17. Ind ad døren kom han, åbnede vidunderet og udløste spændingen. Og traa-da-daahh - der lå min nye smarte længe ventede HTC mobil (og noget gadget-tam-tam til Arne). Sådan en fed mobil indeholder jo underholdning til rigtig mange timer.
Endnu en kjole fra Dale Design

Kjolen fra Dale er blevet færdig. Jeg er faktisk godt tilfreds med den (selv om den tydeligvis ikke kan udviske bulen midt på maven). Den er strikke på pind 4  i Rasmilla´s lækre ynglingsgarn. Jeg har brugt 7 1/4 nøgle garn (6 i ribs og 1 i brunt og meget lidt grå og lyserød). Jeg har strikket den med dobbelttråd. Der har været lidt hæklearbejde - hvilket jeg syntes er rigtig hyggeligt. Det har faktisk været en rigtig godt hæfte fra Dale denne gang (det var det nu også sidste gang). Jeg har lavet 2 1/2 projekt fra det, og jeg har planer om også at lave en sweater derfra.

tirsdag den 3. maj 2011

PAKKEPOST :-)

Uhh - en pakke...til mig. Gad vide, hvad den indeholder?

Næææhhh - GARN
Jow jow - så kom der sørme lige en lille pakke med lidt garn fra "Garnudsalg". Smukke farver, syntes jeg selv, og lækkert garn. Jeg skal dele rosenknop med Lea (og der er mere i pakken, der er til hende). Jeg er snart færdig med min kjole fra Dale, så nu går jeg og tænker på, om ikke jeg skulle prøve at strikke mig et sjal i mit lilla/pink Kaunigarn (det garn, jeg har trævlet op utallige gange) og i en grøn (Hanne fra Garnheksen har nemlig en smuk grøn farve, jeg har set mig lun på). Jeg har endvidere bestilt nogle opskrifter ved Ruth - sååååhhhh mon ikke?
Bella faretruende tæt på vandet


Smukke Kolding Legepark
Har du flere godbider, mor



Nutidens hvalpe skal jo socialiseres, så turen gik til legeparken i Kolding i søndags. Her var der nemlig både børn, ænder, vand og dejlig vejr. Hun var også lige med inde på mit arbejde og hilse på - det var nemlig blevet mig "pålagt" :-) Det var en rigtig hyggelig søndag. Vi havde kun Bella med, da Kenzo (vores 6-årige labrador) bliver lidt for glad i så tætte situationer.

søndag den 1. maj 2011

Det vokser og gror

Blommetræ i blomst
Dejlige Bella :-)
Skønne skønne sol og sommer. Det er simpelthen fabelagtigt i min have lige nu. Frugttræerne blomstrer, farvestrålende sommerblomster, der pryder krukkerne, krydderurterne vokser og dufter fantastiske, kartofler er lagt i snorlige rækker og drivhuset er kørt i stilling (og det kan lige vove på at fryse om natten nu). Ukrudtet gror også i fedeste stil, men det er jo bare en lille detalje, så det undlader jeg at kommentere videre på. Bella (vores Flatcoatet Retriever) er faldet rigtig godt til, og hun giver gerne en hjælpende pote til i haven.

Det skrider stille og roligt fremad med kjolen fra Dale. Den er strikket i Rasmillas Ynglingsgarn i farven ”hindbær”. Nemt strik uden de store udfordringer. Jeg mangler stadig ærmerne og de hæklede detaljer på det brune "mavebælte". Fint at have ved hånden, når man sideløbende skal holde øje med hundehvalp og truende nattefrost :-)