Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

mandag den 5. september 2011

Prinsessen med ærten...eller hva´

Prinsesse er måske lige en overdrivelse, der er til at tage og føle på, men nu er min ærteblomst altså færdig. 


Tjah.. hmmm...den er lækker, blød, mønsteret er skønt, den har været dejlig at strikke, og farverne er fantastiske. Men nu vokser træerne jo ikke ligefrem ind i himlen, og jeg syntes altså ikke, at den sidder helt, som jeg gerne ville have. Den er for løs i taljen og jeg har endda strikket den i M. Jeg har snydt på det dårlig belyste billede (beklager den ringe kvalitet) - jeg samlede den lige lidt i ryggen. 


At jeg undlod lynlåsen, gjorde ikke noget. Den er nem at komme i. Jeg tror, jeg vil se, om ikke jeg kan snige en elastik ind på indersiden, så den kan trække sig lidt sammen. Jeg håber det kan lykkes, for ud over det lidt løse snit, er kjolen skøn, og så matcher den jo bare så godt til mine strømper :-D


FAKTA: Ærteblomst fra Bogen "Close"
Design: Lisa Renner.
Garn: 8 1/2 nøgler Geisk uld/bomuld.
Forbrug:  5 nøgler lilla og 3 1/2 nøgle brun.
Pind: 2 1/2, 3, 3 1/2 og pind 4.
Ændringer: Jeg undlod at sætte lynlås i siden, og så strikkede jeg en ekstra række kuber over brystet.

17 kommentarer:

  1. På med elastikken, for sådan som den sidder der, er I jo et perfekt match - superfin Ærteblomst med prinsesse - eller var det omvendt ;-)

    Den klæder dig supergodt og så er det selvfølgelig et must med strømper, der matcher ;-)

    SvarSlet
  2. Hold da helt ferie den blevet god.
    Flot tunika,den kommer du da til at slide op

    Yt

    SvarSlet
  3. Den er da bare blevet så flot, du har godt nok haft fart på med at få den færdig, måske fordi et nyt projekt venter ;-)
    Tag den med ind i butikken, så skal jeg vise dig hvordan du pænest sætter elastik på den.

    SvarSlet
  4. Synes den er blevet fantastisk flot, beundringsværdigt at du er så hurtig.

    SvarSlet
  5. Den er virkelig vellykket og ser ud til at passe perfekt.

    SvarSlet
  6. Jeg siger også find en elastik for den er da vidunderlig og må bruges.....Flot!!

    kh Jane

    SvarSlet
  7. - mon ikke jag alligevel skulle købe den der close??!!!! Der er godt nok nogle flotte modeller i! Her er endnu et eksempel. Flot resultat.

    SvarSlet
  8. Den er så flot til dig! Håber det lykkes med elastikken, for den er da bare fin:-)

    SvarSlet
  9. Den er flot til dig, så ind til Vejle og få lært at sætte den pænt i.
    Det er altid rart at se en der kan finde ud af at matche strømper og kjole.
    Du har nu også haft fart på, skal jeg lige love for, for pind 2½ og 3 er små pinde.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  10. Din kjole er super skøn, og sikken dejlig farve. Det skal nok blive godt med elastikken; så er den perfekt... ;o)

    SvarSlet
  11. Hej Susanne , hold da op , hvor er DIN udgave smuk :-) den er skøn i de farver....
    Jeg er spændt på hvad du nu tryller på pindene ;-)
    Kh. Birthe

    SvarSlet
  12. Tak skal I alle samen have for de søde kommentarer - der er vist ikke andet for end bare at få smuttet den elastik i :-)

    SvarSlet
  13. Jow, jow, prinsesse; det er vel nok en smuk Ært du har på.

    Håber du bliver glad for den når elastikken er monteret - for den kjole skal altså ikke ind i bunden af klædeskabet!!!!!!

    SvarSlet
  14. den er vildt flot, tillykke med den ♥

    SvarSlet
  15. Suuuuuper flot kjole, Susanne! Jeg tror sagtens du kan trylle lidt elastik ind og så kan du virkelig nyde det fantastiske resultat!

    SvarSlet
  16. hvor er den altså bare blevet flot, har læst lidt hist og pist på din blog og den må jeg da altså bare lige følge med i.

    dejlig blog du har og skønne indlæge som man får lyst til at læse...

    og sejt at du ingen ufoer har andet end et sjal er da slet ikke misundelig....

    SvarSlet