Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

tirsdag den 9. august 2011

Ærteblomst

Når nu jeg kun har Tusindfrydsjalet på pindene, er jeg jo i bekneb omkring mangel på UFOér. Og jeg har fået en klar forståelse af, at man skal have et udefinerbart antal af  UFOér". 


Så jeg så naturligvis ikke andre løsninger end at starte Colten, og køre til Middelfart (nu med GPS) og besøge Garniture. Jeg har jo (også) købt bogen "Close" og i den forbindelse besluttet mig for at strikke den smukke "Ærteblomst". Så efter i god times farveforvirring kom jeg hjem med Geilsk bomuld/uld-blanding i brun og lilla. Lækker lækker garn, der ikke kradser på kroppen.  
Så sjalet fik lov at være sjal i bunden af strikkekurven (ja ja - eftersom kurven ville være tom uden sjalet, måtte det jo nødvendigvis ramme bunden). Der er slået 400 masker op til Ærteblomst. Kiggede i bogen og så (til min store rædsel) at de skulle strikkes 14 omgange i PS (jeg brugte forresten laaang tid på at oversætte dette til PerleStrik). Nu skal man jo ikke nedgøre nogle strikkearter eller ligefrem lægge dem for had - men man må godt hviske lidt på sin egen blog så: jeg hader perlestrik......En lille bitte fejl og så har man RIB - og det skal jeg ikke bruge.


Umiddelbart tegner min Ærteblomst lovende, og den er skøn at strikke. Og garnet er superlækkert.

16 kommentarer:

  1. Nu skal der jo ikke flyttes så meget rundt på ret og vrang, før man har noget andet, end det man troede ;-) Jeg elsker perlestrik :-)

    Den bliver fin i de farver, det skal blive spændende at se den "in progress" - og så er du jo kommet med på vognen - UFO´er skal man da ha´;-)

    SvarSlet
  2. Den ser spændende ud,og lækkert garn du har valgt. Glæder mig til at se mere:-)

    SvarSlet
  3. Ej, så skulle vi da have hilst på hinanden ;)
    Mon jeg har haft fri den dag.

    Flot ser dit valg ud, glæder mig til at se mere ;))

    Yt

    SvarSlet
  4. Jeg er heller ikke sååå vild med perlestrik, men dit ser da meget fint ud. Skønne farver og smuk mønster.

    At min to-do liste så lige er blevet udvidet siger jeg ikke så meget om.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Ha ha, ja jeg har også fået startet nogle flere ting op, så jeg kan være med på noderne med de mange ufoer ;)

    SvarSlet
  6. Perlestrik styrer :-) Enkelt og nemt! Nå, dit ser nu fint ud uanset om du kan lide at strikke det eller ej!! Og du undgik rib :-)

    Skønt at der er en enkelt strikkeblogger, der stort set ikke har UFO´er :-)Mens jeg svømmer i dem kan du nyde at du hverken har halskanter, strømper eller andet, der ligger og venter på den sidste finish! Det er sejt!!!!

    SvarSlet
  7. Super lækre farver du har valgt :-) Jeg er meget spændt på at se bogen , den lover godt ...

    SvarSlet
  8. godt at du fik fat i et godt projekt - monogami i strikkeverdenen er stærkt overvurderet ;-) Jeg er også helt pjattet med Geilsk uld/bomuld og skønne farver du fik valgt :-)

    SvarSlet
  9. Susanne - man SKAL ikke nødvendigvis have mange UFOER, men to strikketøjer - det er sandelig ikke meget:-)
    Jeg elsker perlestrik og strikker gerne hele trøjer i det, men heldigvis at vi er så forskellige, ellers ville det vel nok være kedeligt:-)

    SvarSlet
  10. Jeg sukker og kigger veltilfreds ned i strikkekurven.....godt med sådan en forståelse ;-))

    Jeg glæder mig rigtig meget til at se din Ærteblomst....lækkert garn/farver fra Geilsk.

    kh Jane

    SvarSlet
  11. MMMMmmmmm! Skønt projekt. Bare en skam døgnet har for få timer, men ønskelisten, den bliver længere og længere. Det er helt vildt hvad man kan finde af inspiration her i blogland:-)

    SvarSlet
  12. Yt: tror du havde fri den fredag - desværre. Lækker butik - og rigtig meget lækkert garn I har.

    Birthe: bogen er skøøøn.

    Og så glæder det mig, at der er STOR forståelse for nuopstartede projekter (uden at have afsluttet det i kurven) - og garnet er virkelig skønt at strikke i.

    SvarSlet
  13. Ha ha, jeg kunne ikke lade være med at grine da jeg læste din hvisken. Jeg er helt enig, men jeg tør godt råbe det: JEG HADER PERLESTRIK!! Eller det passer ikke, det er jo smukt, jeg laver bare altid fejl i det. Men det ser da ud til at du klarede det fint! Det er nogle lækre farver du har valgt!!

    SvarSlet
  14. Camilla: Du skulle bare vide, hvor mange gange jeg har pillet op, fordi jeg har lavet fejl - mange utællige gange. På hver eneste pind - wupti og så var der lige et stykke med RIB :-D

    SvarSlet
  15. Wow hvor bliver den flot, den er osse på min liste, den liste bliver længere og længere, må vist have fat i flere strikkedamer...
    Jeg elsker perlestrik, det bliver så flot :-)

    SvarSlet
  16. Skøn bog som jeg også er blevet nød til at eje, har kastet mig over at lave den på forsiden :0)

    SvarSlet