Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

torsdag den 1. september 2011

Kender I det...

Kjole/trøje fra Dale
I morges stod jeg op kl. 6.15, gik i bad og kørte på arbejde - mine søde kollegaer kiggede undrende på mig, og spurgte, hvad jeg da lavede her - Et hurtig kig i vagtplanen, og jeg måtte konstatere, at jeg var mødt op en dag for tidlig. Stor morskab i personalegruppen (de ved nemlig godt, at jeg ikke er morgenmenneske)  og friske bemærkninger som "nu får du jo noget ud af dagen" og "så er man glad for sit arbejde". Jeg drak en kop kaffe med mine kollegaer (nu var jeg der jo alligevel) og kørte derefter hjem.

Det sidste ærme til Ærteblomst
fra Bogen "Close"
Tjahh - så var der jo lige pludselig masser af tid til at strikke. Så jeg satte kaffe over og lidt godt musik på computeren (Adele) og fattede strikkepindene. Til gengæld har jeg lavet en aftale i morgen, som må aflyse, da jeg "pludselig" skal på arbejde...Tror jeg vil overveje, om ikke jeg skulle blive en anelse mere struktureret i fremtiden.

Og så er det jo nu (eller i alt fald meget snart) at jeg skal tage STORE strikkebeslutninger - skal jeg strikke videre på mit Tusindfrydsjal eller skal jeg opstarte noget nyt....Der er jo kommet nyt fra DaleStrik og Anette D har udgivet en ny bog "kunsten at strikke en Ø" - og jeg er umiddelbart noget pjattet med modellen Eskilsø, der ser super lovende ud.

10 kommentarer:

  1. Ja, i den situation har man ofte meget "betænksomme" kolleger...
    Men det kan jo smutte... ¨
    - skal du til Middelfart enten den 29.9 el 4.10 til foredrag med AD? der kan du sikkert både se og røre, evt prøve modellen.... og ja, der er mange spændende modeller i den nye bog.

    SvarSlet
  2. Nyd nu endelig dagen og få strikket igennem :-) Jeg er helt enig med dig med hensyn til Eskildsø modellen, men ellers synes jeg faktisk ikke at der nogen ø-projekter for mig - og det måske egentlig meget godt, længden af min to-do liste taget i betragtning ;-)

    SvarSlet
  3. Sådan kan det gå, men hellere komme en dag for meget end at glemme en.
    Der er meget nyt strik i øjeblikket, det er svært at vælge, når man har lyst til at kaste sig over det hele.

    SvarSlet
  4. Jeg har modtaget den nye bog fra AD idag og sikke mange skønne modeller. Du har måske brug for en kalender, til at holde styr på dine dage :-)

    SvarSlet
  5. Hæ-hæ! Den har jeg også været på engang. Kan sige dig at man får lov at høre for det længe efter :)) Håber du nyder din laaaange fridag ;)

    SvarSlet
  6. Det har jeg heldigvis aldrig prøvet, men det lyder til, at du brugte tiden rigtig fornuftigt :-)

    SvarSlet
  7. Been there, done that. Jo der er mange kommentarer om hvor meget man så elsker sit job. Er nu blevet til en extra vagt de 2 gange det er sket og fået fri nogle andre dage.
    Tror da jeg skal have kigget lidt på de omtalte bøger.
    Glæder mig til at se ærteblomsten færdig.

    SvarSlet
  8. Jeg glæder mig til at se din ærteblomst færdig. Du har endnu engang overgået dig selv i strikkehastighed, men når man står op på de tidspunkter, kan der jo også strikket lidt.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  9. Jeg fik Annette Danielsens bog i går og der er SÅ MANGE lækre modeller - Eskildsø er også en af mine favoritter ;-)

    Tjah, synes nok du ku´ha´behov for en timemanager - men tænk så lang en strikkedag, du fik ud af det ;-)

    SvarSlet
  10. He, he, Susanne; ja, jeg fik jo et godt grin..... Det lyder dog til du fik en helt god dag ud af din tidlige opvågen :-)

    Hm, du er jo meget struktureret omkring dit strik, så måske du kan tage den erfaring med dig når det kommer til at holde styr på arbejds - kontra fridage?

    Eskildsø er SÅ lækker, men øh, er det ikke noget med tre tråde garn og tykke pinde? Så er den jo nok desværre dømt ude her - tykke pinde ikke noget for mig og jeg vil nok også få indtil flere hedeslag og dehydrere og hvad ved jeg hvis jeg ifører mig en kjole strikket med tre tråde uld - overgangsalder tror jeg nok er diagnosen :-) min unge (!) alder til trods......

    SvarSlet