Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

søndag den 18. september 2011

Vinterklar


Jeg er begyndt at gøre klar til den forestående vinter. Og jeg har ikke planer om at komme til at fryse. Jeg har nemlig slået masker op til en lækker varm vamset sweater, jeg havde set i "Inspiration 014". Den er strikket i dobbelttrådet  “Fine Wool Rheuma“ på pind 5, og det er super-duper-ubeskrivelig-blødt - det rene lise for sjælen. Jeg skal bo i den sweater hele vinteren :-D Og så er sweateren  i mønsterstrik, og det syntes jeg er både smukt og så skønt at strikke.


Jeg har ellers haft nogle dramatiske og noget stressende uger på mit arbejde. Jeg er offentlig ansat, og vi har nu også været igennem en fyringsrunde. Bomben faldt, og vi var fuldstændig uforberedt. Så vi fik 2 ugers varsling om, at "nogle" skulle fyres!!!!! Det er virkelig svært at være 
i... tirsdag ville der komme brev, hvis man var fyret (gæt lige hvem der havde den mest besøgte postkasse In Town den dag) - lettelsen over ikke at være én af "de udvalgte", og så sorgen over at have mistet kollegaer, man var rigtig glade for.


Dagens (eller ugens) egenomsorg må være: En tur i biografen og se "Dirch" med min søde mand

10 kommentarer:

  1. Det må godt nok ikke være sjovt og give en hæslig atmosfære - det var da dejligt for dig, at du ikke var blandt de uheldige.

    Den trøje bliver da fuldstændig skøn og det garn er SÅ lækkert :-)

    SvarSlet
  2. Disse prikkerunder er forfærdelige for alle men især for dem der bliver ramt af arbejdsløsheden...dejligt at du ikke var blandt dem.

    Imponerende med alt det mønsterstrik du får fra hånden...tegner rigtig flot.

    kh Jane

    SvarSlet
  3. Hej, enig med de andre at prikkerunder aldrig er sjove. Godt din postkasse forblev tom den dag.

    Den er enorm flot din skønne vinterbluse. Jeg har bladet, så må ned og købe garn.

    kh. Lis

    SvarSlet
  4. Godt du ikke var "udvalgt" til prikkerunden. Er frygteligt at gå og vente på besked.

    Supersmuk vinterbluse du har gang i.

    SvarSlet
  5. Hvor ser den lækker ud!! Det der flerfarvestrik er altså vildt fedt, måske jeg snart skulle prøve det igen.
    God tur i biffen, lyder som om du trænger til det :-)

    SvarSlet
  6. Py-Ha godt du slap .... smuk vams du har gang i , lækre farver som altid :-)

    SvarSlet
  7. Hold da op hvor er det barsk og stakkels dem det gik ud over. Forhåbentlig er det nu slut med fyringsrunderne. Jeg er selv offentligt ansat gennem 34 og har set nogle sparerunder i min tid.
    Godt du slap med skrækken.

    SvarSlet
  8. Ja, så er den sweater jo snart af pindene og du er vinterklar!!! Den bliver god at holde varmen i - og så er den jo lækker at se på samtidig :-)

    Og hatten af for din tålmodighed med mønsterstrik! Og ikke mindst dit lyntempo!

    SvarSlet
  9. Hej Susanne. Tusinde tak for din kommentar på min blog. Hvor blev jeg glad, da jeg nu ved, at der er "hul igennem". Din blog ser spændende ud, jeg glæder mig til at følge med. Endnu en gang tak. :)

    SvarSlet
  10. sikke en lækker sweater du har gang i der, det er bare nogle fede farver du der har gang i :-)

    men aldrig sjovt at være sådanne en runde igennem. selvom du var heldig så må det heller ikke være rart at vide at ens kollegaer er røget i runden.
    men er glad på dine vegne

    SvarSlet