
Som tiden dog går stærkt for tiden – og der er lidt for langt mellem mine blogindlæg og imellem, at jeg får strikket. Tjah – der er også lidt langt imellem dage med sommervejr. Jeg trisser lidt rundt i haven og skælder ud på ukrudtet og på lusene i min chokolademynte.
Mit Camomillesjal, som jeg bare troede, jeg ville lave på nul-komma-fem, trækker ud. Jeg syntes det er lidt kedeligt at lave – lange baner og flere lange baner. Jeg er nu nået dertil, hvor jeg skal starte på blonden, så mon ikke det bliver lidt sjovere. Jeg glæder mig til det er færdigt, for jeg syntes jo at modellen er smuk.
 |
Bella til udstilling i Vejen |
 |
Stemningsbillede fra Vejen |
Jeg bruger en del tid på Bella (Vores lille flatcoatede retriever). Jeg går til træning med hende to gange om ugen og så har vi været på endnu en udstilling (bedste tævebaby i racen = BIM). Hun er altså ubeskrivelig dejlig. Skønne vapse, der alt for hurtigt bliver stor.
 |
Baggangen, der ville tage sig
bedre ud med klinker |
 |
badeværelsesstatus |
Hestene blev endelig solgt (snøft) og blev hentet for en god uges tid siden. Så nu står marken gabende tom. Det gør vores badeværelse også. Det er ellers skredet stærkt fremad med det, men nu er der leveringsproblemer med de fliser, vi har valgt....så vi venter på fliserne og på den danske sommer (her er der tydeligvis også leveringsproblemer).