Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

søndag den 29. april 2012

Pausestrik eller strikkepause..

Det er ved at være temmelig længe siden, jeg sidst har blokket - faktisk så længe siden, at der er sket ændringer herinde i forhold til, hvordan man laver blogoplæg. 


Der opstod lige en længere strikkekrise herhjemme, så jeg har stort set ikke strikket siden december. Sidst i april tog jeg konsekvensen af denne "uordentlighed", og lagde min koksgrå/sorte trøje hen i hjørnet (sammen med blomstersjalet!!) og slog masker op til "Paula", og så var jeg igang igen.
Paula (og nyopslået strikketøj nedenunder!! - der er håb)

Nå ja - og så er der måske også en direkte sammenhæng mellem, at jeg opstartede min næsten ludomaniske Wordfeud"karriere" i december og at jeg pauserede min ellers så aktive strikkekarriere på cirka samme tid...og jeg spiller altså stadig Wordfeud - forbaskede tidsrøver, siger jeg bare :o)


Hunden (Bella) har også taget en stor del af min tid, og så må man jo vælge lidt til og dermed også vælge noget andet fra...og lige nu vil jeg så se, om ikke jeg kan nå lidt af det hele.
Faktaboks: 
Model: "Paula" fra "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe.
Garn:  Drops Alpacca og Rasmillas Luxusgarn
Pinde:  nr. 6.
Forbrug: 150 gram alpacca og 100 gram luxusgarn - i lilla
Pind: strikket på pind 5. 
Størrelse: Large med en anelse ekstra længde.