Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

lørdag den 20. august 2011

Ærten

Ærteblomsten bliver stille og rolig længere og længere, og jeg er nu nået til taljen, den strikkes på pind 2 1/2. Det er nu noget dejlig strik. Jeg har været noget i tvivl om bredden. Syntes den så meget bred ud, og godt nok er jeg lidt bred om måsen - meeeeeen.....så jeg har regnet og reageret for at sikre mig, at det ville ende lykkeligt. Men det ser nu ud til at komme til at passe med strikkefasthed og med de indtagninger, der kommer meget snart. Så jeg krydser fingre (og ellers må jeg jo bare spise noget mere kage eller vaske den lidt varmt!!!!).

Ifølge Lisa Renners opskrift skal der lynlås i ryggen af kjolen. Jeg har nu besluttet, at det skal der ikke i min Ært, så jeg strikker fortsat på rundpind og håber, at jeg kan få det til at gå op i en højere enhed uden lynlås.
National hundeudstilling i Varde
Det er fedt at bo på landet
med rådyr næsten helt
 inde i baghaven.

Dagen i dag har gået med at være på udstilling i Varde med vores Flatcoated Retriever Bella. Det er bare super hyggeligt at være på udstilling. Fed stemning og søde mennesker. Vi vandt ikke udstillingen, men fik en rigtig flot kritik og hun fik betegnelsen Særdeles Lovende.


tirsdag den 9. august 2011

Ærteblomst

Når nu jeg kun har Tusindfrydsjalet på pindene, er jeg jo i bekneb omkring mangel på UFOér. Og jeg har fået en klar forståelse af, at man skal have et udefinerbart antal af  UFOér". 


Så jeg så naturligvis ikke andre løsninger end at starte Colten, og køre til Middelfart (nu med GPS) og besøge Garniture. Jeg har jo (også) købt bogen "Close" og i den forbindelse besluttet mig for at strikke den smukke "Ærteblomst". Så efter i god times farveforvirring kom jeg hjem med Geilsk bomuld/uld-blanding i brun og lilla. Lækker lækker garn, der ikke kradser på kroppen.  
Så sjalet fik lov at være sjal i bunden af strikkekurven (ja ja - eftersom kurven ville være tom uden sjalet, måtte det jo nødvendigvis ramme bunden). Der er slået 400 masker op til Ærteblomst. Kiggede i bogen og så (til min store rædsel) at de skulle strikkes 14 omgange i PS (jeg brugte forresten laaang tid på at oversætte dette til PerleStrik). Nu skal man jo ikke nedgøre nogle strikkearter eller ligefrem lægge dem for had - men man må godt hviske lidt på sin egen blog så: jeg hader perlestrik......En lille bitte fejl og så har man RIB - og det skal jeg ikke bruge.


Umiddelbart tegner min Ærteblomst lovende, og den er skøn at strikke. Og garnet er superlækkert.

søndag den 7. august 2011

Min helt egen æblemand

vores æbletræ
Nypresset æblesaft
Arne´s Kværn :-)
Æbler i pres - Nørdet - det må
være en kompliment
Jeg vil hermed dedikere dette blogindlæg til Arne (min blogløse mand). Han har nemlig formået at forvandle sprøde æbler til lækker økologisk æblesaft. Jow jow - og det skal man ikke kimse af. Min søde mand har lavet sin helt egen æblekværn og sin helt egen saftpresser - for den nette sum af 180 kr (og det er så her jeg har omregnet besparelsen i antal af garnnøgler).Men sådan en spand æbler giver omkring 2  liter æblesaft. Og det smager simpelhen intet mindre end himmelsk. 

Derudover har det jo været første lørdag i denne måned, hvilket er lig strikkecafé. Som altid en hyggelig oplevelse (og Annette havde bagt noget fantastisk kage). Skøn dag ved Garnheksen.