Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

lørdag den 25. juni 2011

Garnheksen

Jeg var lige et smut forbi Garnheksen i Vejle i starten af denne uge, for at købe denne her lækre bog"Retromasker" af Tina Solheim. En sand oplevelse, man ikke skal snyde sig selv for (både bogen og Garnheksen). En bog, der er fyldt med lækre lækre ting, jeg kan få vinteren til at gå med. Se lige engang: Alle billederne er fra bogen, der er spækket med lækkert strik og tilhørende opskrifter. 


Når nu bilen havde fundet til Vejle, kunne jeg jo ligeså godt se mig godt omkring i butikken (og så er der jo altid kaffe på kanden ) - og jeg endte selvfølgelig med at komme hjem med noget lækkert uld i en skøn varm grøn farve til mit "projekt-strik-et-stort-lækkert-og-meget uoverskueligt-sjal. Mere om det senere. Jow jow - det kan godt være jeg ikke får strikket det helt store for tiden, men det forhindrer mig da ikke i at købe garn og lægge planer.

mandag den 20. juni 2011

Ting ta´r tid

Som tiden dog går stærkt for tiden – og der er lidt for langt mellem mine blogindlæg og imellem, at jeg får strikket. Tjah – der er også lidt langt imellem dage med sommervejr. Jeg trisser lidt rundt i haven og skælder ud på ukrudtet og på lusene i min chokolademynte.

Mit Camomillesjal, som jeg bare troede, jeg ville lave på nul-komma-fem, trækker ud. Jeg syntes det er lidt kedeligt at lave – lange baner og flere lange baner. Jeg er nu nået dertil, hvor jeg skal starte på blonden, så mon ikke det bliver lidt sjovere. Jeg glæder mig til det er færdigt, for jeg syntes jo at modellen er smuk.
Bella til udstilling i Vejen
Stemningsbillede fra Vejen
Jeg bruger en del tid på Bella (Vores lille flatcoatede retriever). Jeg går til træning med hende to gange om ugen og så har vi været på endnu en udstilling (bedste tævebaby i racen = BIM). Hun er altså ubeskrivelig dejlig. Skønne vapse, der alt for hurtigt bliver stor.  
Baggangen, der ville tage sig
bedre ud med klinker

badeværelsesstatus
Hestene blev endelig solgt (snøft) og blev hentet for en god uges tid siden. Så nu står marken gabende tom. Det gør vores badeværelse også. Det er ellers skredet stærkt fremad med det, men nu er der leveringsproblemer med de fliser, vi har valgt....så vi venter på fliserne og på den danske sommer (her er der tydeligvis også leveringsproblemer).

torsdag den 9. juni 2011

Camomille

 Tjah – så har jeg også (endelig) startet et Camomille op. Og dermed har jeg også jo så også lagt trøjen fra Dale til hvile for en kort bemærkning (igen). Jeg har haft Camomillen i tankerne i et stykke tid, men kunne ikke bestemme mig for hverken farve eller type af garn... Besluttede så endelig at lave et i tyrkis højlandsuld med en tynd tråd mohair, som jeg var brændt meget varm på.... men det fungerede bare ikke. mohairen blev alt for dominerende, syntes jeg, så pille pille op igen. Impulskøbte så noget garn i Kolding, og det virker - ja ja så kom jeg til at købe lidt Kauni også....
Camomille (i alt fald en start på det)

Jeg strikker mit Camolille i en lilla tråd af Rasmillas Luxusgarn og i lilla tråd af Isagers Alpace nr. 1. Jeg er nu kun lige startet på det, og jeg skal lige vende mig til at strikke i så tyndt garn, som Isagers Alpaca jo er. Men spillet i de to tråde er flot, syntes jeg – det fungere, så det skal nok bliv godt.

søndag den 5. juni 2011

Flatter der batter

Skønne skønne Bella
Det har ikke været det helt store kreative indslag i denne weekend. Det har været varmt, og det har været udevejr. Jeg elsker varme og jeg elsker udevejr. Hvem gider bekymrer sig om soleksem og kløe, når vejret er så fantastisk.

Bella, der gør det, hun elsker
 - HENTER
Skærtorsdag var jeg til skue med Bella i Bække. Vi fik på skrift, at jeg har en ”særdeles lovende” Flatcoated Retriever, så der er jo noget at leve op til :-). Jeg syntes lige, at jeg vil dele lidt stemningsbilleder med Jer.


Bella under skuet
 (og mine tykke undderben!)