![]() |
Sommereng |
Tja - vi har fået os en logerende i vores brændeskur. En lille fin tam hunkat - og hun har bosat sig der sammen med hendes 4 killinger (2 røde, 1 gråstribet og 1 sort). Og det var altså ikke lige planen, at jeg skulle have hverken 1 eller 5 katte. (Hundene protesterer også på det bestemteste). Dyrenes Beskyttelse vil ikke have dem (og det vil egentlig vi heller ikke). Jeg har sat en seddel op i den lokale Brugs, som jeg heller ikke har fået noget respons på...Det er altså noget være rod - men killingerne (og deres mor) er søde. Men bo her - det skal de altså ikke :o)


Mit sjal følger til gengæld planen. Jeg nåede kanten med 650 masker, lukkede af, zig-zaggede lusekanten på maskinen og klippede. Lige efter boget og slet ikke noget at frygte. Jeg er i gang med de sidste kanter. Jeg er noget begejstret over det her projekt selv om det tager lidt tid.