Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

lørdag den 29. oktober 2011

Nu med garnlager.

Lea, der har en
farvekrise
Tjahhhh - man må vel sige, at have væltes sig i fristelser i Fredericia i dag. Kreamesse med masser af garn og masser af mennesker.

Rasmilla og Sanne, som man jo kun kan holde af. 
Jeg hentede min søde veninde Lea ved toget kl. 10.04, og så lagde vi traditionen tro en plan, vi aldrig nogensinde fulgte. I stedet gjorde vi som da vi var i Middelfart. Vi kiggede os lidt omkring og så fandt vi Rasmilla og powershoppede for vildt hos hende. Jeg elsker hendes garn, og det er en fantastisk oplevelse at komme til hendes stand. Jeg købte også opskriften til "Margrethe", der er designet af Ellen holm. Så nu har jeg garnlager og masser af strikkedrømme.
Lidt af det nye lager
Jeg købte også lidt kauni (vanen tro) - denne gang skal det nu bruges (til andet end lager). Det skal være sjalkant på mit tusindfryd.

tjah - og lidt mere garn, så det andet
 garn ikke kommer til at kede sig. 
Nå ja, og så var Garnheksen også dernede, og minsandten om hun ikke havde et krydsnøgleapparat med. Så jubiiiiii - nu er jeg den lykkelige ejer af et krydsnøgleapparat.

Alt i alt en fantastisk dag sammen med Lea - nu med garnlager og trætte fødder.

I morgen står den på brugsprøve med vores Flatcoated Retriever Bella, og det er straks en mere alvorlig sag. Håber inderligt at vi består.

fredag den 28. oktober 2011

Tunika fra Drops

Tunika fra Drops (og det gigantiske
forkølelsessår fangede kameraet
desværre også) 

Så blev min tunika fra drops færdig. Dejlig nem at strikke, dobbelt tråd og pind 4 og pind 6. Sådan et par nattevagter giver jo rigtig meget strikketid (folk sover jo for det meste, der hvor jeg arbejder). Jeg er rigtig glad for den, og den passer på en prik.

Nu vil jeg glæde mig til i morgen - lørdag, hvor jeg skal tilbringe dagen med min søde veninde lige HER. Her skal vi træffes store hygge os, vandre fra stand til stand, tages beslutninger, købe garn, drikkes kaffe, hvorefter tidligere beslutninger skal fortrydes og til sidst skal der lige  impulshandles alt for meget garn. DET BLIVER BARE SÅÅÅÅ GODT.

FAKTA: Tunika fra Drops - model nr. 108-7.
Garn: Drops Alpace i farven Petrol.
Forbrug: 11 nøgler (løbelængde 167 pr. 50 gram).
Pind: rundpind nr. 4 og rundpind nr 6.
Andet: Den er strikket i dobbelt tråd. Super lækker og lige efter bogen uden ændringer :-) Hurtig at lave. 



torsdag den 20. oktober 2011

Kenzo og pindsvinet

Måtte bare dele det med Jer.........

Kenzo, der stolt kommer ind med dagens spritlevende pindsvin (tror han har hentet 7 styks i år). Og Bella i baggrunden - hun ved nemlig godt, at det skidt stikker.

mandag den 17. oktober 2011

Nyt garn :-)

Siden jeg blev færdig med min trøje, har jeg ikke haft noget nyt at strikke på. Det er kommet mit tusindfrydsjal lidt til gode. Nu har det så fået den nødvendige opmærksomhed, så nu må det forpakke og forputte sig hen i kurven lidt igen, hvor det så kan ligge og føle sig forsømt.  

I dag hentede jeg noget Alpace fra Drops. I en lækker petroleum med lidt grønne nister/tråde i. Super lækker farve, som jeg på ingen måder kan gengive på billedet (og jeg har ellers taget en lille million billeder i forsøget!). Den er ikke helt så blå, som billedet af nøglen viser. Alt det her lækre Alpace skal blive til (endnu) en tunika. Og der skal slåes masker op til den  NU, for jeg er blevet "velsignet" med to nattevagter, og det her strikkeprojekt skal være med til at holde mig vågen (sammen med en hel masse kaffe). 

Jeg var forresten så heldig at Drops holdt "alpacafest" så det var sat ned fra 32 kr. til 24 kr. pr. nøgle. Og hvad der er sparet er jo tjent og hvad der er tjent, kan jeg jo bruge på Kreamessen i Fredericia :-)

Modellen jeg vil strikke.


                                                       


onsdag den 12. oktober 2011

Vinterklar

Så blev min dejlige varme trøje færdig. Lækker blød og varm. Så nu er jeg klar til vinter - i alt fald hvad beklædning angår. Jeg kunne måske godt ønske mig lys og varme, men det kommer jo nok til at vente lidt.

Jeg skyllede den op, og det blev den så lige 15 cm længere af. Jeg kender ikke rigtig garnet, så jeg ved ikke, hvordan det vil reagere ved at blive vasket på uldprogram.... er der nogle derude, der har prøvet at strikke i Schachernmayr / SMC og efterfølgende vasket det???

Lige nu er jeg lidt i tænkeboksen. Har forskellige projekter på min to-do-liste, jeg gerne vil i gang med. Men jeg har svært ved at vælge - meget svært. Det ender nu nok med en model fra Drops i alpace. Og den skal ikke være lilla (den farve jeg oftest kommer til at vælge).

Lige nu får mit tusindfrydsjal lidt tiltrængt opmærksomhed. Det har ligget og følt sig noget tilsidesat i nogle måneder. Så må vi jo se, hvor længe jeg strikker på det, inden jeg overspringshandler for vildt på noget andet strikkehalløj.
Se lige, hvad min søde mand
kom hjem med til mig :-)

FAKTA: Sweater fra "Coatscrafts" i str. M.
Garn: 12 nøgler Schachernmayr / SMC a´ 50 gram "Fine Wool Rheuma".
Forbrug: 4 x hvid, 2 x grøn, 2 x lilla, 2 x blå og 2 x rød.
Pind: nr. 5
Andet: Opskriften er hentet i hæftet Inspiration nr. 014. Garnet er super lækkert at strikke i. Og blusen er dejlig blød. Jeg håndvaskede den efterfølgende og jeg syntes, den lige blev noget længere. 








lørdag den 1. oktober 2011

Vildttræning i Rødding.

Bella(yders til venstre) og 3
af hendes søskende
Bella,  der henter en and
På denne skønne solskinsdag i dag, har vi været til træning med vores dejlige Flatcoated Retriever Bella. Vi var med kennelen og nogle af Bella´s søskende i Røddinge. Det vat en fantastisk dag. Vejret var mere end bare skønt og Bella var virkelig i hople. Over stok og sten gik det, og over mark og ned i vand drønede hun rundt og hentede udlagte ænder, duer og dummier. Denne 1. oktober har virkelig været helt ubeskrivelig. Intet så skønt som sensommer.

Min smukke Bella
Jeg arbejder stadig med min sweater, og jeg mangler "kun" det ene ærme nu. Jeg er stadig meget glad for den og det lækre garn, og glæder mig til at bruge den. Jeg bliver varm til vinter.

Jeg har nede ved Garnheksen i går, og havde mildest talt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle strikke næste gang. Skønne garn og spændende opskrifter mellem hinanden og ikke om jeg evnede at tage en beslutning....Så nu er lige lidt i tænkeboksen mens jeg nyder det gode vejr og strikker det sidste ærme.