Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

fredag den 28. oktober 2011

Tunika fra Drops

Tunika fra Drops (og det gigantiske
forkølelsessår fangede kameraet
desværre også) 

Så blev min tunika fra drops færdig. Dejlig nem at strikke, dobbelt tråd og pind 4 og pind 6. Sådan et par nattevagter giver jo rigtig meget strikketid (folk sover jo for det meste, der hvor jeg arbejder). Jeg er rigtig glad for den, og den passer på en prik.

Nu vil jeg glæde mig til i morgen - lørdag, hvor jeg skal tilbringe dagen med min søde veninde lige HER. Her skal vi træffes store hygge os, vandre fra stand til stand, tages beslutninger, købe garn, drikkes kaffe, hvorefter tidligere beslutninger skal fortrydes og til sidst skal der lige  impulshandles alt for meget garn. DET BLIVER BARE SÅÅÅÅ GODT.

FAKTA: Tunika fra Drops - model nr. 108-7.
Garn: Drops Alpace i farven Petrol.
Forbrug: 11 nøgler (løbelængde 167 pr. 50 gram).
Pind: rundpind nr. 4 og rundpind nr 6.
Andet: Den er strikket i dobbelt tråd. Super lækker og lige efter bogen uden ændringer :-) Hurtig at lave. 



7 kommentarer:

  1. Rigtig fin tunika - er helt pjattet med farven :-) Håber I får en dejlig dag i Fredericia!

    SvarSlet
  2. Skønt med en model, der både er hurtig at strikke og sidder perfekt!! Dejlig varm, velsiddende sag, der nok skal komme i brug mange gange her i vinter!!!

    He, he, ja, hvem mon impulskøber mest imorgen????

    SvarSlet
  3. Den er da perfekt, både i farve og facon. Rigtig god week-end.

    SvarSlet
  4. Fin tunika - som jeg også er i gang med. Jeg syens kanten forneden ruller - Har du gjort noget specielt der?

    SvarSlet
  5. Hvor er den skøn og hvor ser du godt ud - jeg kan ikke se noget forkølelsessår :-) Meget smuk farve :-)

    Jeg er misundelig - kommer desværre hverken til lagersalg eller messe, øv :-(

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot til dig :-)
    Øv løb ikke lige ind i jer idag, det kunne eller havde været rigtig hyggelig.

    SvarSlet
  7. Tak skal I alle have.

    Strikkeglæde: Jeg har bare hæklet en kant forneden, og så vasket den, Den ruller ikke mere - men det gjorde den også før.

    Strikkefugl: det var da mega ærgerlig at vi ikke rendte ind i dig. Det kunne have være sjovt og hyggeligt. Men pyha, der var også mange mennesker :-)

    SvarSlet