Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

onsdag den 13. juli 2011

Rømøs fristelser

Lidt af det, vi kom hjem med.
Nu da sommerferien er skudt i gang, var vi lige et smut på Rømø - bare med en enkelt overnatning. Vi gjorde et stop i smukke Ribe og gik en tur på gågaden. Og så matte vi jo lige have en "lille" is i det gode vejr. Herefter tog vi videre til Rømø og nød vejret og naturen. Dejligt at komme ud og blive luftet igennem og bare sidde og drikke kaffe ved stranden.

Bare et lille hjørne (orange afdeling) af den skønne butik
Da vi skulle hjem var vejret knap så charmerende, så vi valgte at smutte forbi Rømø Lys - og hvilken oplevelse. Den butik havde simpelthen nips og dims, jeg ikke anede fandtes, og som jeg virkelig ikke kunne leve foruden. Lys, vaser, lysestager, kopper, tøj og pynt i ALLE afskygninger. Så lækker en butik. Tror samlet jeg kom hjem med 10 krus, 6-7 lysestager af forskellig karakter, en pose orange fyrfadslys og diverse dekorationsnips, og så begrænsede jeg mig virkelig.

Nu vil jeg finde strikketøjet frem - jeg er næsten færdig med trøjen fra Dale. Jeg mangler kun det sidste af det ene ærme. Nå ja - og så skal jeg lige tjekke det her Google+ ud, og se om det er noget, der virker. Ferie er et godt koncept.

6 kommentarer:

  1. Lyder som en lækker lille bitte mini-ferie. Der er også dejligt på Rømø, i Ribe og når man så også finder en butik som sælger ting, man ikke anede fandtes, så er alt bare perfekt. Dejligt for jer :D

    Hvad er Google +

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Dejligt med sådan en miniferie. Lækre kaffekrus :)

    SvarSlet
  3. Det var virkelig en rigtig hyggelig miniferie.
    Lis:Google+ er Googles svar på Facebook...og det må jeg jo lige undersøge lidt på :-)

    SvarSlet
  4. Sikke en skøn lille mini-ferie I har været på. Jeg elsker også at komme på Rømø. Der er dejligt på alle tidere af året.

    SvarSlet
  5. Skønt med en lille ferie og dejligt når man finder ting man overhovedet ikke vidste at man kan undvære.
    Sjalet fra dit forrige indlæg, ser vildt godt ud.

    SvarSlet
  6. Ribe og Rømø to dejlige steder som jeg holder meget af. Ribe besøger vi ret ofte og ligeså Rømø, vi har heller ikke så langt. Dejligt at blive luftet.
    God sommerferie

    SvarSlet