Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

torsdag den 20. januar 2011

Hvalpenyt og varme vanter

Jungletrommerne har lydt – vores hvalp ankommer til den barske virkelighed d. 27. februar 2011. Vi har bestilt en flatcoatet retriever fra Kennel Hegnet i Kolding. Uha jeg glæder mig – jeg regner med, at den er klar til afhentning sidst i april. Jeg ved ikke lige hvad Kenzo – vores labrador siger til, at der kommer sådan noget småtteri i huset.

Strikkenyt siden sidst: jeg har opstartet adskillige strømper, og hver gang jeg når til hælen, sker der et eller andet, der gør, at det bliver en meget lille hæl. Og jeg har altså jævnt store fødder. Jeg har nu fundet en opskrift, hvor man tager ud på en anden måde, og så syr lidt til sidst. Den må jeg prøve – måske har jeg en chance her.

Og så har jeg lavet et par kæmpevanter, der efterfølgende blev filtet. De passer perfekt, og de er dejlig varme. De er strikke af 2 ½ nøgle alpaka. Jeg kunne godt have sparet mig at strikke mønster, da det ligesom forsvandt i filteriet :-)
"kæmpevanter" efter 60 graders vask
Kæmpevanter

Næste projekt er kjolen fra Dalegarn. Jeg er klar med masser af selvtillid og meget lidt strikkeerfaring :-)

1 kommentar:

  1. Tillykke med den snarlige familieforøgelse - glæder mig til at læse om, hvordan det går.
    Og vældig fine vanter - de ser også dejig varme ud!

    SvarSlet