Så gik år 2010, og et nyt år står og venter på at blive taget i brug. I korte træk var år 2010 året, hvor jeg skiftede arbejde, for alvor kom i gang med at være kreativ og syslende (patchwork, strik og smykker) og så var det året, hvor jeg oprettede min blog.
I 2011 er planen også lagt: nyt badeværelse, ny hund (vi skulle gerne beriges med en Flatcoatet Retriver, der kan holde vores labrador til ilden), nye kreative tiltag, og så kan man jo altid opstarte en lille slankekur (traditionen tro).
I år vil jeg starte med at strikke mig en sweater og sy mig en taske (mere) i patchwork. Maskerne er slået op og de første cirkler er klippet. Tasken bliver syet i japansk foldeteknik(sort og grøn) og sweateren bliver strikket i mørkebrun og råhvid Alpaca Fleece.
Og så kommer sommeren med drivhus, urtehave, krydderurter og skønne urealistiske havedrømme. Det er jo næsten ikke til at vente på.
Vore dejlig varme finske masseovn |
Indtil da vil jeg sidde med mit patchwork og mit strikketøj foran vores finske masseovn og nyde varmen sammen med hunden mens jeg drømmer mig til sol og sommer.
Tak for besøg på min blog og velkommen til :-) Det er altid hyggeligt at "møde" en ny blogger.
SvarSletDen ovn lægger virkelig op til hyggestrik og drømme om drivhus og have - jeg har ingen anelse om, hvad en masseovn er, men den ser skøn ud :-)