Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

mandag den 9. maj 2011

Egenomsorg

Egenomsorg eller en anledning til at berige haven med palnter.

Jeg har været ved tandlæge i dag for at få opereret mit implantat op (for tredje gang). Det har ligesom for vane at falde ud til trods for, at tandlægen gang på gang siger at: "denne gang smutter det ingen steder"!!!!  Jeg er mildest talt på kanten af hysteri, når det står på.

Mynter - med LUS!!!!
Se sådan en omgang kræver jo en form for trøst eller egenomsorg. Her skal man ikke lade en god anledning til at berige sig selv smuldre bort. Så jeg smuttede lige forbi en gartner og købte mig nogle lavendler. De dufter jo så dejligt. Nå ja, og så er der jo nogle lus, der har holdt indflytterfest i mine mynter, så jeg købte også lige en æblemynte. Lusene er især glade for min chokolademynte (hvilket jeg sådan set også er). Så jeg går og overvejer, hvordan jeg lige får dem til at fraflytte mine krydderurter igen.

Jeg har slået masker op til et sjal. ”Tinas sjal” fra Rasmilla – jeg strikker det i resterne fra kjolen (den fra Dale). Jeg mangler kun blonden, så resten af eftermiddagen satte jeg mig i solen med mit strikketøj og noget jordbærkoldskål. Jeg er nemlig blevet ”ordineret” flydende kost, fysisk inaktivitet og uanede mængder penicillin.

7 kommentarer:

  1. Stakkels dig. Håber det går, at du ikke har for mange smerter overpå den operation.

    Jeg håber du får bugt med lusene, æv æv, ved ikke om du kan hælde lun vand med sæbe over krydderurter, men det gør jeg på mine roser og vupti, ingen lus der.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Py- haa kan godt forstå du trængte til trøst , adddeeerr tandlægen :-(
    Du er hurtig med strikkepindene , dit sjal ser flot ud , jeg har også bestilt opskriften og tror det skal på pindene også , men der er lige en hel liste der bare bliver længere og længere ;-)
    Ha en dejlig dag.
    Birthe

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder og god grund til forkælelse. God bedring.

    SvarSlet
  4. Hvor er det synd for dig! Det er skrækkeligt at have ondt i munden! Godt du kan forkæle dig selv lidt:-)

    SvarSlet
  5. Hejsa.
    Sikke en hyggelig blog du har :)

    Jeg håber du snart er ovenpå igen - og "ordineret inaktivitet" kan jo altid tilbringes i solen med et strikketøj ;)

    ~ Karina

    SvarSlet
  6. Tinas sjal er også bare rigtig fint -især blonden, så jeg glæder mig til at se det færdigt :-) Hold da op hvor er din Dale kjole bare blevet god!

    SvarSlet
  7. Tak for medfølelsen alle sammen - det går heldigvis noget bedre.

    SvarSlet