Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.

tirsdag den 25. september 2012

Det var kattens!!!


Sommereng

Tja - vi har fået os en logerende i vores brændeskur. En lille fin tam hunkat - og hun har bosat sig der sammen med hendes 4 killinger (2 røde, 1 gråstribet og 1 sort). Og det var altså ikke lige planen, at jeg skulle have hverken 1 eller 5 katte. (Hundene protesterer også på det bestemteste). Dyrenes Beskyttelse vil ikke have dem (og det vil egentlig vi heller ikke). Jeg har sat en seddel op i den lokale Brugs, som jeg heller ikke har fået noget respons på...Det er altså noget være rod - men killingerne (og deres mor) er søde. Men bo her - det skal de altså ikke :o)

Mit sjal følger til gengæld planen. Jeg nåede kanten med 650 masker, lukkede af, zig-zaggede lusekanten på maskinen og klippede. Lige efter boget og slet ikke noget at frygte. Jeg er i gang med de sidste kanter. Jeg er noget begejstret over det her projekt selv om det tager lidt tid. 

mandag den 3. september 2012

Livet er en "Sommereng".


Lige nu strikker jeg på min skønne skønne "sommereng", og det skrider rigtig godt fremad. Det er en sand fornøjelse. Farverne er smukke og projektet er dejlig afvekslende. Det bliver bestemt ikke mit sidste Fair Isle sjal. Jeg var lidt spændt på, om jeg kunne styre de her farveskift uden at ville lave det for pænt og kontrolret, men det kommer lidt af sig selv syntes jeg. Jeg er i gang med den sidste række blomster inden jeg skal strikkes kant (og klippes op!!!!!) - spændende synets jeg.
De smukke farver, jeg strikker med

Nu vil jeg nyde min fridag i dag efter at have arbejdet hele weekenden :-)

lørdag den 18. august 2012

Feriestrik :)

Og så så vi faktisk Elge
Smukke Norge 
Så kører min ferie på det sidste - jeg har været lidt omkring. Vi havde nogle dejlige dage i København (min mand og jeg) - og så har jeg været i Norge og udstille vores Flatcoatede retriever. Virkelig et fantastisk landskab. Vi boede på et højfjeldshotel 1000 meter over havets overflade (omkring Lillehammer).



På strikkefronten er jeg blevet færdig med ponchoen, og jeg er meget glad for den. Den er lækker og meget rustik. Den er strikket i Lett Lope, så  jeg skal nok kunne holde varmen i den.

PONCHO fra ISTEX
Næste projekt, jeg har slået op til, er et Seyfarth sjal (sommereng) - det tegner virkelig til at blive lækkert. (og jeg har for længst fortrængt, at der ligger et tusindefryd sjal, der ikke er strikket færdigt...). Det var ellers ikke sådan ligetil at finde ud af, hvad jeg ville strikke - og jeg har lavet et ukendt antal farve- og strikkeprøver, for at finde de farver, jeg syntes var smukke sammen.



FAKTABOX:

Poncho fra Istex
Pind: rundpind 6 og rundpind 4
Garn: Lett Lope i brun
Forbrug 9 1/2 nøgle (475 g)
Ændringer: Opskriften siger at man skal strikke på pind 5 og pind 3 1/2. Derudover har jeg lavet rib i hals og bund 1 1/2 cm længere en foreskrevet. Det gav lidt ekstra indtagninger i halsen, og jeg ville ikke have, at den blev alt for åben.

mandag den 9. juli 2012

Parrot og poncho

Parrot stadig på brættet
beklager det
morgentrætte look
Jeg har også hygget med med at strikke Parrot her den seneste tid. Et dejligt simpelt projekt, hvor man sideløbende kan se fjernsyn, spille Wordfeud og bruge løs af garnlageret :-).


Jeg har valgt at lave mit lidt større. Syntes at læse mig frem til, at andre bloggere oplevede, det blev lidt for lille, så jeg slog 834 masker op (fremfor 726), og jeg er fuldt ud tilfreds med størrelsen. Og så har jeg strikket det på pind 3 1/2 (jeg strikker jo lidt stramt). Sjalet er skyllet op og efterfølgende spændt ud. Opdager lige i skrivende stand, at jeg har glemt at lave kvaster...ØV.
FAKTABOX:

Model: "PARROT" designet af Marianne Isager fra Bogen "The Bird Collection.
Garn: Højlandsuld, Tvinne, Knold (og hvad der ellers lige var på lageret i passende farver)
Forbrug: 140 g. garn
Pind: 3 1/2
Ændringer: Jeg slog 6 x 18 masker ekstra op = 834 fremfor oprindelig 726.




Og så er jeg sideløbende opstartet lidt ponchostrik fra Istex. Sjovt garn (Létt-Lopi) at strikke med - det skulle jeg lige vænne mig til. 

Jeg ville oprindelig have strikket cardiganen - Endurreisn også i Létt-Lopi, men den skulle strikkes i dobbelttråd, og det skulle jeg så lige tænke over en ekstra gang :-)
Kenzo på tur
Arne og Bella i
Stensbæk Palntage
Smukke Stensbæk Plantege
Ellers har jeg bare gået og nydt de solrige dage herhjemme, og gået lange ture med hundene. Vi var i Stensbæk Plantage en dag, og der er intet mindre en fantastisk. Der ligger en stor hundeskov i den forbindelse, så det var jo en sand fest.

søndag den 24. juni 2012

Uendelig sommerregn!!!!

Bella, der er klar
til gåtur
Nu med skøøøn sweater
På denne regnvejrsdag er der(heldigvis) intet andet at lave på disse kanter end at strikke, drikke kaffe og tænde de levende lys. Hundene må tålmodigt vente på deres gåtur, til der bliver mindre vådt at bevæge sig ud (det ender nu nok med at vi går ud alligevel,og kommer hjem som druknede mus).


Jeg er blevet færdig med min lilla sweater, og jeg er bare så glad for den. Der skulle egentlig også være en meget høj løs krave til den, men den har jeg ikke lavet (hmm - endnu i alt fald), da jeg ikke er sikker på, at uld så tæt på halsen er super fantastisk rart.  Nu har jeg så slået (mange) masker på til sjalet Parrot i (ikke overraskende) lilla.... :-) - God søndag til jer derude i det våde Danmark.



FAKTA:  Sweater fra Norske Dale i str. M
Garn: Amanda-m luxusuld (a´100 gram) i lilla.Forbrug: 6 nøgler Pind: Rundpind nr 3,5 og 2,5Designer: YNGLINGSDESIGNEREN Sidsel H. Høivik
Kanten på sweateren

Andet: jeg har undladt at strikke den høje hals. 

tirsdag den 12. juni 2012

Det vokser og gror

Se lige denne donutsfersken
lækre små  peberfrugter
Selv om der mangler lidt sommer og sol lige nu, så er det altså bare en fantastisk tid. Alt gror i have og drivhus. Jeg elsker bare den her tid, hvor jeg kan følge med i peber, tomater og agurkers rivende udvikling, og mine krydderurter dufter såååå skønt. Haven blomstre og man kan se hvordan frugterne på frugtræerne bare bliver større og større. Man kan bare ikke ønske sig meget mere.

Nektariner i drivhuset 

Mit strikketøj vokser også. Jeg er i gang med at strikke en sweater fra mit (meget brugte) Dalehæfte.....i lilla naturligvis - cirka sammen farve som de smukke salvier i zinkpotten.  Jeg må hellere få taget nogle billeder af sweateren - og så prøve at pleje min blog lidt mere. Den er noget forsømt.



søndag den 29. april 2012

Pausestrik eller strikkepause..

Det er ved at være temmelig længe siden, jeg sidst har blokket - faktisk så længe siden, at der er sket ændringer herinde i forhold til, hvordan man laver blogoplæg. 


Der opstod lige en længere strikkekrise herhjemme, så jeg har stort set ikke strikket siden december. Sidst i april tog jeg konsekvensen af denne "uordentlighed", og lagde min koksgrå/sorte trøje hen i hjørnet (sammen med blomstersjalet!!) og slog masker op til "Paula", og så var jeg igang igen.
Paula (og nyopslået strikketøj nedenunder!! - der er håb)

Nå ja - og så er der måske også en direkte sammenhæng mellem, at jeg opstartede min næsten ludomaniske Wordfeud"karriere" i december og at jeg pauserede min ellers så aktive strikkekarriere på cirka samme tid...og jeg spiller altså stadig Wordfeud - forbaskede tidsrøver, siger jeg bare :o)


Hunden (Bella) har også taget en stor del af min tid, og så må man jo vælge lidt til og dermed også vælge noget andet fra...og lige nu vil jeg så se, om ikke jeg kan nå lidt af det hele.
Faktaboks: 
Model: "Paula" fra "Mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe.
Garn:  Drops Alpacca og Rasmillas Luxusgarn
Pinde:  nr. 6.
Forbrug: 150 gram alpacca og 100 gram luxusgarn - i lilla
Pind: strikket på pind 5. 
Størrelse: Large med en anelse ekstra længde.

lørdag den 31. december 2011

♡♡ GODT NYTÅR ♡♡

Drops-Sweater må hvile
 til fordel for bogen
Denne her bog tegner
meget lovende
Så er årets sidste dag ved at finde sin afslutning. Status må være, at det har været et år, hvor der er blevet købt en hel del garn, og at der er strikket en blandet kollektion af uundværlige sager: (4 kjoler, 1 Retrotrøje, 1 Ponchotrøje, 2 Sweaters, 1 Tunika, 1 Hue, 2 sjaler, 1 bluse og 1 par vanter). At strikke tager jo tid, og det koster så på en anden konto. Jeg har slet ikke fået læst noget som helst skønlitteratur i 2011. Det skal der laves om på i 2012. Så jeg har lagt mit nuværende strikketøj lidt til side og så er jeg startet op på en af bøgerne i min reol "Kvinden i buret" - og hvor er det skønt bare at side i hjørnet af sofaen og læse.

Bella tjekker lige skovbunden ud


Derudover har jeg jo brugt en hulens masse tid på vores 2011-nyanskaffelse - vores skønne skønne Flatcoated Retriever "Bella". Jeg træner, tager på udstillinger og til prøver - og det kommer nok til at forsætte i år 2012. Jeg er også blevet spurgt, om jeg vil træne hvalpehold til marts, og det har jeg sagt ja til. Det bliver sjovt.

Tak for de dejlige oplevelser fra Jer bloggere - det har været skønt at følge jeres strik og jeres blogliv. Må i alle få et fantastisk nytår. Vi blogges ved i 2012.

fredag den 23. december 2011

God jul alle sammen

Jeg vil da lige ønske alle I dejlige kreative bloggere en god jul. Det har været et sjovt og meget produktivt strikkeår, og det har været meget inspirerende at læse Jeres blogindlæg og at se Jeres strikkede vidundere.


Lige nu strikker jeg på fortsat på en norsklignende sweater fra drop. Billeder bliver lagt ind, når der er lidt mere mønster på den. Lige nu er der ikke så meget andet at vise end et stykke strikket koksgrå... I morgen tager vi til Ry, hvor vi holder jul hos mine forældre. Vi bliver 14 i alt, så jeg glæder mig ubeskrivelig til at være sammen med hele min dejlige familie.

fredag den 9. december 2011

Varme øre

Nu skulle der så være en mulighed for, at jeg ikke fryser ørene her til vinter. Huen er færdig - fin og sød syntes jeg, og hvor var det hurtigt at lave den. Mere er der vel ikke at sige om den.

Jeg strikker nu på trøjen og her er der så strikketøj til en pæn rum tid. Karisma fra drops er lækkert at strikke i, så det er fint nok.

Min store søn og hans kæreste er kommet på besøg, og bliver et par dage, så det er rigtig hyggeligt. Jeg måtte se mig slået i Rummykub af dem (og her plejer jeg faktisk at vinde!!!!) - så der er jo lagt op til lidt revanche i morgen :-)

FAKTA:  "HUE I NORSK MØNSTER - model nr. 116 - 2 fra Drops Design.
Garn: Karisma (Superwash)
Forbrug: 1 1/2 nøgle i grøn og 1/2 nøgle råhvid (Karisma a´ 50 g -løbelængde 100 m pr. 50 g.)
Pind: Rundpind nr 4

Str: large (hovedmål=58 cm)